Tornbydyssen

  
Tornbydyssen -  Find vej  -  Åbningstider  - 
Udstillinger  -  Smedjen  Historie

         
 

Danmarks nordligst bevarede stendysse, findes ved en markvej ca. 300m
syd for Tornby gamle Købmandsgaard. Graven er bygget i bondestenalderen for ca. 5000 år siden.
Stenene var på den tid dækket af jord. De tre store sten var vægge i et gravkammer,
hvor de døde blev bragt ind. Stendysser er fællesgrave, som lå tæt ved landsbyens huse og marker.
Gravene fortalte fremmede, at her boede en slægt med hævd på jord og jagt.

En af de ældste bebyggelser på egnen er Købsted ved Varbroådalen -
muligvis en handelsplads fra 500 - 800 år f.Kr.
På den tid kom købmænd langvejs fra til de danske kyster for at
udveksle deres varer med lokale produkter.
 

Landsbyen Tornby ved kirken fra 1100-årene er et samfund fra vikingetiden. Tilsyneladende steg befolkningstallet stærkt i vikingetiden, og nye bebyggelser opstod. Stednavne med endelser -by
og -tofte er fra årene 800 - 1000 e.Kr. På den tid har Nordvestdanmark været et betydeligt magt- og handelscenter. Det er muligt, at der har levet en slægt i Tornby af driftige mænd, der ved siden
af landbruget drev søhandel langs Nordsøens og Skagerraks kyster.

 


Tilbage til forsiden