Historie

Tornbydyssen  -  Find vej  -  Åbningstider  -  Udstillinger  -  Smedjen  -  Historie

 

Allerede 1688 er gården nævnt i matriklen, og var da fæstegård under Asdal Gods, senere kom den under Odden i Mygdal. Fra 1786 var fisker og gårdmand Ove Christensen fæster, men blev senere selvejer af gården. Ove Christensens datter Mette Ovesdatter (f 1793) giftede sig 1822 med fisker og handelsmand Søren Jensen og 1827 overtog han svigerfaderens gård, og her begynder faktisk Købmandsgaardens historie.

Søren var en dygtig handels- mand, og han begyndte nu, at opkøbe grise og kreaturer, som han slagtede og nedsaltede og senere solgte til nordmændene, sammen med kom og smør. Han blev, som mange andre her ved kysten, skudehandler. Af nordmændene købte man træ, støbegods og tjære.

  

 
Handelen blev mere og mere omfattende. 1835 lod Søren Jensen og fætteren Thomas Jensen "Store Thomas" yagten "Familiens Lykke" bygge på Tornby strand. Nu købte Søren varerne hjem, Thomas sejlede dem til Norge og hjemme på gården handlede Mette og hendes far. Udbyttet deltes lige mellem fætrene, som ikke førte regnskab, men stolede på hinanden. De havde 2 pakhuse ved Tornby strand, hvoraf det ene, bygget først i 1820-erne står velbevaret endnu, dog ikke i fuld længde.

Omkring 1830 byggede Mette og Søren nyt stuehus, den nuværende sydlænge, og pakhus ved gården. Det fortælles at en besøgende skulle have sagt, at den "rolling" Søren der bygger er der vist ikke magen til nord for Hjørring. Hvortil Sørens mor havde sagt: "'Det kan godt være, men A er også ræd for, Søren bygger flottere end Vorherre er glad ved". 		 
 
Omkring 1830 byggede Mette og Søren nyt stuehus, den nuværende sydlænge, og pakhus ved gården. Det fortælles at en besøgende skulle have sagt, at den "rolling" Søren der bygger er der vist ikke magen til nord for Hjørring. Hvortil Sørens mor havde sagt: "'Det kan godt være, men A er også ræd for, Søren bygger flottere end Vorherre er glad ved".

Mette og Søren var meget respekterede her på egnen, de var redelige, gæstfrie og gavmilde overfor sognets fattige. Mette var en dygtig husmor, som ledede den store husholdning, op til 25-30 folk,. med fast hånd.

Fra 1839 til 1857 var Søren medejer af Tornby kirke. Foran butiksdøren ligger 2 sten derfra. De fik 1 datter og 5 sønner. Flere af sønnerne sejlede som unge for deres far, og fik senere uddannelse indenfor handel og søfart.
1857 overtog sønnen Mads Chr. Sørensen gården og 1860 byggede han butik og lager, den nuværende, østfløj.

Fra midten af 1800-tallet kom virkelig skudehandelens og Købmandsgaardens storhedstid. Fra 1850 til 1899 havde Tornby eget toldsted (Fra 1878 i huset som stadig findes på Strandvejen 9). Her i Købmandsgården var omsætningen et år oppe på 300.000 kr. Mads var som sine forældre en reel handelsmand, som hellere gav for meget end for lidt for de opkøbte varer. Der slagtedes og saltedes 7-800 kreaturer og svin, mest om efteråret, som så blev sejlet til Norge om foråret. 		 
 
Det siges, at man havde tønder så store, at de kunne rumme 100 svinekroppe. Købmandsgaarden havde nu flere skibe, som hovedsagelig sejlede til Norge, men også til England og Hamburg. Tab havde man også, 2 skibe forliste med mandskab og last, jagten "Ædel" i 1866 og sluppen "Brødrene" i 1868.

Mads Chr. Sørensen var gift i alt 3 gange. Med sin første kone Ane Marie Jørgensdatter fik han 7 børn. Efter hendes død giftede han sig 2. gang med Ellen Kirstine Pedersdatter, enke efter en toldassistent her i Tornby, som også havde flere børn. For at give børnene den bedste uddannelse ansatte man en huslærer. Da Mads for anden gang blev enkemand giftede han sig, efter sigende, med sin ungdomselskede enken Mariane Jespersen. 11887, ved sit 3. ægteskab, byggede han nyt stuehus. Det gule hus på østsiden af Hovedvejen.

 

  

Sidst i 1800-tallet kom der nye tider med havneanlæg i Ålborg og Frederikshavn, jernbaner, bedre veje og i det hele taget andre handelsbetingelser. Skudehandelen ophørte efterhånden. 1893 solgte Mads Chr. Sørensen 'Familiens Lykke", men fortsatte med købmandshandel indtil et par år før sin død i 1906. Hele ejendommen afhændes til fremmede.

Købmandsforretning og landbrug fik hver sit matr.nr. og ejes og drives fra 1923 hver for sig. Fra 1941 til 1991 er det Eva og Poul Christensen, som driver købmandsforretningen, de sidste år Eva alene, uden at ændre væsentligt på det oprindelige inventar i butikken fra 1860. For at bevare stedet, fik en kreds af borgere i Tornby en aftale om førsteret til overtagelse af butik- og lagerbygning, når den blev til salg.

I 1991 gik 10 foreninger og institutioner her i Tornby derfor sammen om at skaffe købesummen på 175. 000 kr., det lykkedes og 1992 oprettedes "Den selvejende institution Tornby gamle Købmandsgaard", hvis daglige ledelse varetages af et forretningsudvalg, med et repræsentantskab som øverste myndighed. Da gårdens bygninger, jorden var tidligere stykket fra, i 1998 blev til salg, lykkedes det også at skaffe midler til at overtage dem, så hele ejendommen nu igen er samlet.

  

 

Karen M. Jensen

 

Se også:

  • Mappen med købmandsgaardens historie, som findes på kontoret ved butikken.

  • "Skudefart og handelsfærd" af Chr. Jensen

  • Lokalhistorisk Årbog 1987 "Erindringer fra Nørre Tornby" af Mine Thomsen

  • Vendsyssel Årbøger 1928 og 1929

Se disse erindringer som PDF-fil
eller MSWORD-fil

 

Tilbage til   Forsiden